Vi har opdaget, at en tidligere beslutning om at gøre banebookinger kl. 22-24 billigere, ikke er blevet korrekt registreret i bookingsystemet. Fejlen er rettet.

Spillere, der har booket timer efter kl. 22, har her i efteråret betalt normal pris på 80 kr. i stedet for de 50 kr., der blev indført for at give et særligt incitament til at spille sent på aftenen.

RTK betaler selvfølgelig pengene tilbage, og vores nye klubchef har lavet en gennemgang af bookingerne siden 1. september, så de berørte medlemmer får 30 kr. tilbage for de timer, de har booket.

Banekapaciteten indendørs burde være større og vi arbejder på sagen. Men på ydertidspunkterne er der dog som oftest plads, og prisen er altså kun 50 kr. for at spille kl. 6-8 om morgenen, 22-24 om aftenen samt lørdage efter kl. 19.

På bestyrelsens vegne
Hans-Henrik Bülow
Kasserer