Dame 1
For første gang i over et år, blev det i weekenden til et nederlag til RTK dame 1. Nederlaget kom på udebane mod Virum, som op til sæsonen har sikret sig tilgang af en af Danmarks bedste spillere, og det blev udslagsgivne denne lørdag, selvom holdet var meget tæt på at hente et uafgjort resultat med hjem. Nederlaget blev på 3-1, og specielt i 3.damesingle var det med tæt på at der blev sikret et uafgjort resultat. Holdet er nu 1.point efter de to tophold Virum og Lyngby, og en sejr i næste runde mod Lyngby er et krav, hvis holdet vil være med i toppen. Med på holdet var Anja Kostecki, Alina Essoulova og Rikke Rasmussen.

Dame 2
Mod Virums andethold viste RTK bredden, og sikrede sig en 3-0 sejr fredag aften i Sjællandsserien. På holdet var Ditte Jørgensen og Penille Grønmark, som ikke levnede gæsterne nogle chancer, og hermed sikrede sig en plads som tophold i puljen.

Dame 3
Der skulle fredag aften kæmpes lidt mere før Dame 3 havde sikret sig en 3-0 sejr. Men med meget flotte præstationer af Sanne Scheibel og Ditte Pallensen, kom pointene i hus, og også her ønsker man nu at lege med om placeringerne helt i toppen af puljen.