Nogle baner og klubhusene er lukket ned

Der er stadig åbne udendørsbaner i Darup og på Dronning Sofies Vej. Klubhusene er lukket ned.

Fra mandag d. 20/10 er det kun bane 5 og 6 på Dronning Sofies Vej, der er åbne for spil og booking. I Darup er det tilsvarende kun de to baner med lys, bane 1 og 2, der er åbne.

Padelbanerne er stadig åbne, og vi forsøger at holde dem mest muligt fri af blade, men det er en udfordring.

Det er muligt at booke og spille også selvom man ikke har bat og bolde. Vi har netop udskiftet lånebatene i boksen, og der er samme sted også bolde, som kan benyttes, når man booker baner. Det er også muligt at booke med gæstespillere, som man dog skal betale for, når man booker bane.

Vores banemand Kurt melder, at klubhusene til udendørs tennis er lukket ned for vinteren.

Tennishallen og sporvognen i Darup er selvfølgelig stadig åbne.