Efter tilmelding til klubmesterskaberne har arrangørerne valgt at korte turneringen af, så der bliver finaledag lørdag den 15. september i stedet for lørdag den 22. september, som oprindelig var annonceret. Det skyldes, at klubben den 22. september har en stor strategidag, hvor alle klubbens medlemmer også bliver inviteret til at deltage.

“Vi beklager, at vi har været nødt til at ændre datoen for finaledagen. Det er naturligvis bedst, at vi kan holde de datoer, vi melder ud på forhånd, men her havde vi altså glemt at tage hensyn til den strategidag, vi afholder den 22. september, hvor vi også gerne vil samle rigtig mange,” siger arrangør af klubmesterskaberne, Steen Lindegaard.

Er der nogen, der på baggrund af den ændrede finaledag nu ønsker at melde afbud til klubmesterskaberne, så tag kontakt til Steen Lindegaard på aktivitetsudvalget@roskildetennisklub.dk senest onsdag den 29. august.

Her kan du se programmet for klubmesterskaberne.