Bestyrelsen kan med stor glæde byde velkommen til RTK´s nye tøj-og boldsponsor, Players Choice – Bidi Badu, som fra 1. april og tre år frem leverer tøj, bolde og træningsudstyr til RTK.

Vi ønsker, at alle holdspillere, trænere, motionister og øvrige medlemmer hurtigst får muligheden for at se og prøve tøjet. Derfor har vi arrangeret en ”showroom” weekend d. 20.-21. marts på Dr. Sofies Vej.

Her vil der være mulighed for at prøve alle modellerne og bestille det ønskede tøj, bolde etc.

Pga. Covid-19 situationen, bliver vi nødt til at dele medlemmerne op i nogle tidsintervaller.

Bestyrelsen vil sørge for en sodavand/øl, hvis der opstår ventetid. Vi håber desuden også på godt vejr, så vi bedre kan overholde alle restriktionerne.

Lørdag d. 20. marts er reserveret til ALLE HOLDSPILLERE

• Kl. 9.00-11.00 er for U14 spillere

• Kl. 11.00-13-00 er for U16/U18 spillere

• Kl. 13.00-15.00 er for 1.-3.holdet (seniorer)

• Kl. 15.00-17.00 er for trænerne inkl. Hjælpetrænere

Søndag d. 21. marts er reserveret til ALLE ØVRIGE MEDLEMMER

• Kl. 9.00-15.00 er alle velkommen

TILBUD:

BESTILLER DU FOR MERE END 399,- INDEN 1. APRIL MODTAGER DU EN GRATIS SPILLETRØJE MED RTK´S 100-ÅRS JUBILÆUMS LOGO PÅ!

Vi håber selvfølgelig, at de fleste kan komme i weekenden. Er man forhindret i det bestemte tidsrum, er man selvfølgelig velkommen til at komme på et andet tidspunkt. Vi arrangerer også gerne en ”showroom” dag mere, hvis behovet opstår.

Se invitationen til showroom

Se hele Bidi Badu kollektionen

Bestillingsvejledning