Der er lavet en ny version af træningsplanerne for børn og voksne, der gælder fra første træningsdag efter juleferien, mandag den 2. januar.

Alle skal møde til de samme tider som før, og næsten alle får de samme trænere som før.

Det har været nødvendigt at lave en opdateret plan, fordi der endnu ikke er fundet en afløser til Emil Bødkers træningstimer. Emil stoppede 1. december som klub- og træningschef og er i dag udviklingskonsulent i Dansk Tennis Forbund.

Bestyrelsen er i gang med at finde en langsigtet og god løsning på trænersituationen, og derfor har vi nu lavet en plan, der kan fungere de kommende måneder, indtil den endelige løsning er klar.

Fredag kommer Christian Sahl og overtager to hold, som Alexander hidtil har haft. Alexander skal i disse to timer over på en anden bane og træne. De øvrige ændringer handler om, at primært Kim Sverbæk får ansvaret for spillerne på flere baner. I vil i øvrigt stadig kunne se, at Mille Elsborg ind imellem får træning af Michael Mortensen, en ordning som familien selv har sørget – og betaler – for.

Her kan du se siden med de opdaterede træningsplaner.

Hilsen

Henrik Overgaard Pedersen

Klubchef