Tennishallen er siden etableringen i 1985 blevet varmet op af et oliefyr, der står i den kommunale omklædnings- og mødebygning ved p-pladsen. Dertil er gået 10-12.000 liter olie om året. Efter flere års arbejde med at udskifte oliefyret til en varmepumpe, er det nu ved at ske, således at varmepumpen er klar til den kommende indendørssæson.

Samtidig får vi en ny el-motor til at drive den varme luft rundt og ny varmeveksler.
Det vil alt i alt betyde, at vi kan halvere energiforbrug og udgift til opvarmning af hallen.
Udgiften til anlægget beløber sig til 660.000 kr, hvoraf klubben betaler 240.000 kr, kommunen resten, 420.000 kr.

Anlægsudvalget
Søren Peter Elkjær