Der er nu tre steder, du kan komme af med dit affald ude i RTK-hallen.

Der er sat sorte affaldscontainere op både ved indgangen, inde i opholdslokalet “Sporvognen” og lige uden for opholdslokalet på vej ind mod banerne.

Disse tre store beholdere erstatter så de små skraldespande, der har været på hver bane. De blev hurtigt fyldt, så anlægsudvalget synes, det giver mere mening at have nogle større beholdere stående. Det betyder så, at du som spiller skal tage bananskræller, slidte bolde, emballage og andet skrald med dig fra banen, når du går.