Taktisk padeltræning med Sisse 16. april 2026

Nu er der oprettet to padeltræningshold torsdag den 16. april 2026 kl. 17 og 18.

Denne gang bliver det for lidt mere øvede spillere, der har et padelniveau på mellem 2,5 og 3,4. Hvad betyder det så? Allerede etablerede padelspillere har nok fundet deres niveau på den skala, som padelsporten opererer med. Men for nyere spillere, er der lidt lærdom at hente. Se derfor nederst i denne nyhed, hvor niveauerne er skitseret. De står også på Roskilde Tennis Klubs padelside, www.roskildetennisklub.dk/padel.

Træningen denne gang kommer til at handle om taktisk forståelse og opstilling – og træner er vores sportschef Sisse Folmø, der også er uddannet padelinstruktør.

Der er fire pladser på de to hold.

Sådan tilmelder du dig:

PS: Træningen bliver aflyst, hvis det er regnvejr.

 

Lidt mere om styrkeniveauer i padel

I padel har man haft succes med inddeling i styrkeniveauer. Det gør det nemmere at finde nogle på samme niveau at spille med. I RTK bruger vi niveauerne, når vi laver træning og arrangementer. Bemærk, at mange (specielt mænd) har en tendens til at vurdere sig selv for højt. Selv om niveauet går til 7, så er middel øvet niveau 2,5-2,9 altså ganske udmærket.

  • Niveau 1,0 – 1,4 – helt ny: Har ingen – eller næsten ingen – erfaring med padel.
  • Niveau 1,5 – 1,9 – begynder: Du har spillet få gange, kan reglerne og kan så småt få nogle dueller i gang.
  • Niveau 2,0 – 2,4 – let øvet: Du spiller med nogen kontrol og er ved at lære at bruge glasset. Du kan have nogle gode kampe med forholdsvis lange dueller, når du møder nogen på eget niveau.
  • Niveau 2,5 – 2,9 – middel øvet: Du er begyndt at spille med taktisk forståelse, og har kendskab til forskellige typer padelslag, ligesom du nogenlunde kan bruge glasset i dit spil.
  • Niveau 3,0 – 3,4 – øvet: Du spiller regelmæssigt, og spiller med kontrol og sikkerhed i store dele af kampen og bruger glasset aktivt. Der er stadig uprovokerede fejl i dit spil og du spiller ofte for aggresivt.
  • Niveau 3,5 – 3,9 – meget øvet: Du spiller ugentlig. Du kan spille længere dueller, har stor forståelse for taktik og placering på banen. Du er fortroligt med brug af glasset og kan kontrollere fart i dine slag i forhold til modstandere og situationer.
  • Niveau 4,0 – 4,5 – meget stærk: Du spiller med høj sikkerhed og teknisk kunnen. Du er stærk taktisk og forstår både offensivt og defensivt spil. Du kan spille turneringer og holdkampe på næsthøjeste niveau.
  • Niveau 4,5-4,9 – ekstra stærk: Du er blandt de bedste i Danmark og kan spille holdkampe på højeste niveau.
  • Niveau 5.0 og opefter – elite: Du er landsholdsspiller og/eller professionel