Tilmeld dit padelniveau og få besked når andre søger medspillere

Nu er der kommet et nyt initiativ, der skal gøre det nemmere at finde en makker at spille med. I første omgang tester vi det på padel, og bliver det en succes, så overfører vi det på tennis, når udendørsssæsonen starter.

Kort fortalt går det ud på, at du tilmelder dig den gruppe, som dit padelspilleniveau passer til. Når du har gjort det, så vil du få besked, når andre opretter en åben booking og efterlyser medspillere. På samme måde kan du selv oprette en åben booking og i den forbindelse efterlyse medspillere. I alt er der seks spilleniveauer at vælge mellem og når du opretter en åben booking, kan du sætte en eller flere grupper som modtagere.

Her får du et overblik over niveauerne – inklusive links, som du kan klikke på og dermed tilmelde dig den gruppe, du selv hører til. Pas på med at vurdere dig selv for højt.

  • Niveau 1,0 – 1,4 – helt ny: Har ingen – eller næsten ingen – erfaring med padel.
  • Niveau 1,5 – 1,9 – begynder: Du har spillet få gange, kan reglerne og kan så småt få nogle dueller i gang.
  • Niveau 2,0 – 2,4 – let øvet: Du spiller med nogen kontrol og er ved at lære at bruge glasset. Du kan have nogle gode kampe med forholdsvis lange dueller, når du møder nogen på eget niveau.
  • Niveau 2,5 – 2,9 – middel øvet: Du er begyndt at spille med taktisk forståelse, og har kendskab til forskellige typer padelslag, ligesom du nogenlunde kan bruge glasset i dit spil.
  • Niveau 3,0 – 3,4 – øvet: Du spiller regelmæssigt, og spiller med kontrol og sikkerhed i store dele af kampen og bruger glasset aktivt. Der er stadig uprovokerede fejl i dit spil og du spiller ofte for aggresivt.
  • Niveau 3,5 – 3,9 – meget øvet: Du spiller ugentlig. Du kan spille længere dueller, har stor forståelse for taktik og placering på banen. Du er fortroligt med brug af glasset og kan kontrollere fart i dine slag i forhold til modstandere og situationer.
  • Niveau 4,0 – 4,5 – meget stærk: Du spiller med høj sikkerhed og teknisk kunnen. Du er stærk taktisk og forstår både offensivt og defensivt spil. Du kan spille turneringer og holdkampe på næsthøjeste niveau.
  • Niveau 4,5-4,9 – ekstra stærk: Du er blandt de bedste i Danmark og kan spille holdkampe på højeste niveau.
  • Niveau 5.0 og opefter – elite: Du er landsholdsspiller og/eller professionel

Vi har ikke oprettet grupper til totalt begyndere og de højeste grupper, da de ikke er relevante i forhold til at finde medspillere i RTK.

 

Hvordan laver jeg så en åben booking og inviterer medspillere – og hvordan får jeg besked, når andre opretter en booking, der passer til mit spilleniveau?

Find informationerne her: