Bane 1-2 i Darup åben – “kom i gang på grus”-træning

Banemand Kurt Jensen er klar med de to første udendørs tennisbaner. De åbner lørdag den 11. april kl. 10, og det er derfor muligt at booke dem fra det tidspunkt.
De øvrige baner kommer i løbet af de næste uger – formentlig kommer bane 3-6 på tirsdag den 14. april efter afholdelse af forårsrengøringsdagen, hvor Kurt stadig håber på, at flere får meldt sig til.
Starten på grussæsonen bliver også markeret via nogle specialtræninger – både træning på hold (4 og 8 spillere), men også mulighed for træning for kun to eller helt alene.
Når vi har set interessen for disse træninger, bliver det vurderet, hvilke træninger der så skal slås op i uge 17.
Se tilmelding både til træning og til forårsrengøringen på ForeningLet app’en eller ved at logge ind på “Book & betal” på hjemmesiden. Begge steder skal du se under “Tilmelding”.
Mandag den 20. april er der forårsrengøring på Dr. Sofies Vej – og her forventer vi så, at banerne åbner samme aften.
