Alle seks udendørsbaner i Darup er åbnet efter forårsrengøring 2026

Lidt for få – men gode – kræfter i form af to håndfulde frivillige sørgede tirsdag den 14. april 2026 for, at arealet omkring udendørstennisbanerne i Darup blev trimmet og klar til udendørssæsonen. Banemand Kurt Jensen havde på forhånd gjort selve banerne klar, så de er nu alle sammen åbne for booking.
Mandag den 20. april fra kl. 16 og frem er turen så kommet til Dronning Sofies Vej, hvor der igen er brug for en flok frivillige til at feje, flytte og foretage andre opgaver, som Kurt har til deltagerne. Alle er velkomne, og der bliver bestilt pizza til alle hjælpere efter endt arbejdsindsats, formentlig omkring kl. 19.
Her er direkte link til tilmelding.
Jeg er selv på tur og når først hjem først på aftenen, så jeg vil være glad, hvis der er nogen af deltagerne, der tager lidt fotos af arbejdet – meget gerne inklusive et gruppefoto af alle hjælpere med Kurt lige i midten :-).
Henrik Overgaard, klubmedarbejder
