Sommerdimo 2026 er klar

SommerDIMO i tennis er klar til en ny sæson. Kampene skal være afviklet inden 1. oktober 2026. Puljerne kan ses på dimosiden.

Der er oprettet 11 puljer fordelt med 24 deltagere i single og 32 par i double, i alt 88 deltagere.

Så vidt muligt er ønsker fra spillere om at blive placeret i A, B eller C niveau taget til følge, men samtidig skal puljestørrelse også være rimelig homogene. Derfor er der nogle gange sat spillere sammen fra både B og C niveau. Lev med det – det er en social turnering.

Når kampene er spillet, meldes kampresultatet ind straks. Pointstillingen opdateres hen over sæsonen af DIMO-koordinatoren med 2 – 3 ugers mellemrum.

Også i den kommende sæson vil Holte Vinlager sponsorere præmie til vinderne sammen med RTK.

 

Held og lykke – og god kamp.

 

Steen Øgaard Dahl,

DIMO-koordinator