RTK-hallen skal friskes op – infomøde torsdag 11/6 2026 kl. 19-21

Med kort varsel kommer her en indkaldelse til informationsmøde om et opfriskningsprojekt af RTK-hallen, der finder sted torsdag den 11. juni 2026 kl. 19-21 i RTK-hallen.
Mødet vil være en blanding af information om projektet + praktisk hjælp til at få tømt “Sporvogn”, kontor og øvrige lokaler. Alt skal bæres ud på bane 3, som dermed bliver opbevaringsplads hele sommeren.
Her er link til tilmelding – alle er velkomne, børn, voksne, forældre….
Arrangementet tager maksimalt to timer.
Målet er, at vi til indendørssæsonen kommer til at møde en hal med et nyt og indbydende indgangsparti, forbedret kontor- og opbevaringsfaciliteter og ikke mindst et hyggeligere fælles opholdslokale med et nyt køkken.
Roskilde Kommune har netop besluttet at bidrage til projektet, som er næste led i RTK’s udviklingsplan for vores anlæg, der også omfatter en yderligere renovering/ombygning af “Sporvognen” med en 1. sal. Desuden skal opfriskningsprojektet ses sammen med en kulturændring for alle medlemmer, ansatte, gæster og forældre til spillere. Vi ønsker indbydende faciliteter, som vi i fællesskab passer på i fremtiden. Så der kommer også til at ske nogle ændringer i forhold til vores alles bidrag til oprydning og daglige vaner.
Det er Grethe Kjølby, der er klubbens leder af opfriskningsprojektet.
Kom og vær med til at få information og til sætte fornyelsesprojektet i gang.
Herunder kan du se nogle fotos af, hvordan det ser ud i hallen i dag. Grethe vil fortælle mere om planerne på torsdag. Vi har først nu fået besked om, at kommunen også bidrager, så der er endnu ikke lavet en fuldstændig plan for opfriskningen, men Grethe kan fortælle noget om de overordnede planer.
















