Alternativ adgang til banerne i Darup fra lør 20. juni 2026 – helt lukket fra fre 26/6

Adgangen til Roskilde Tennis Klubs padel- og tennisbaner + RTK-hallen bliver besværliggjort eller helt lukket i perioden op til, under og efter Roskilde Festival 2026.
Her er, hvad der gælder:
Fra lørdag den 20. til og med torsdag den 25. juni 2026:
I bil:
- Vi skal parkere bilerne på parkeringspladsen bag Danmarks Civile Hundeførerforening, DCH Roskilde, Darupvej 62, 4000 Roskilde – kun adgang via landsbyen Darup (Ringstedvej) – IKKE VIA KØGEVEJ OG MAGLEGÅRDSVEJ FORBI DYRSKUEPLADSEN. Fra parkeringspladsen skal man så gå resten af vejen til vores baner – gennem alleen mellem fodboldbanerne. Se et forstørret kort forneden.
På cykel:
- Vi kan cykle via Ringstedvej og Darupvang (cykelbroen over motorvejen).
Bemærk, at vi ikke behøver adgangskort for at komme gennem afspærringerne ind til vores baner. Det er nok at vise tennisketsjer eller padelbat.
Vi har følgende aktiviteter fra 20. til 25. juni:
- Fri booking på padel- og tennisbanerne alle dage
Lørdag den 20. juni:
- 50+ holdkamp mod KFUM
Søndag den 21. juni
- 40+ holdkamp mod Ishøj
- Senior mix mod Sundby
- Søndagstræning
Mandag 22. juni
- Roskilde Ældre Motion
Tirsdag 23. juni
- Træning
Onsdag 24. juni
- Drop in for voksne
Torsdag 25. juni
- Træning
Fra fredag den 26. juni til og med tirsdag den 7. juli 2026:
- Adgangen er helt lukket til alle baner, tennis, padel og RTK-hallen.
Information fra Roskilde Festival har været meget mangelfuld i år. Og adgangen til vores baner er mere restriktive end normalt. Her er beskeden, vi har modtaget fra Roskilde Festival:
“Som udgangspunkt så er Darup Idrætscenter en del af Roskilde Festival fra den 20 juni til den 7 juli, i denne periode er det ikke muligt at køre i bil ind til anlægget, som jeg har forstået det er det en aftale indgået med Roskilde kommune.
Idrætscenteret er et aktivt campingområde i denne periode og det er af sikkerhedsmæssige årsager besluttet at der ikke må være kørsel, heller ikke til Tennis/padelanlægget.
Parkeringspladserne er i brug til festivalen, så der er heller ikke mulighed for parkering.
Når i skal bruge anlægget i festivalsperioden, så skal i parkere på parkeringspladsen/græsset nede ved hundeklubben og gå gennem porten der på kortet hedder 23B ( se vedhæftede kort)
Her er der adgang når man viser sin ketcher, og så er der en gå tur op gennem alleen.”

