Som noget nyt vil der i år blive afholdt fem skumtennisstævner henover sommersæsonen – ét i hver måned. Alle stævnerne afvikles i Farum i tidsrummet kl. 9-13 og er for juniorspillere i alle årgange (U8-U16).

Information og tilmelding

Stævnerne bliver afviklet i to blokke. Den første blok er oftest for spillere i alderen U8 samt U10, imens den anden blok oftest er for spillere i alderen U12-U16+. Under information ved hvert stævne kan I på www.DGI.dk/JuniorTour se, hvornår den enkelte blok bliver afholdt i løbet af dagen. En blok har typisk en varighed af fire timer (i nogle tilfælde tre timer), og denne inkluderer fælles, social opvarmning, stævne i form af en indledende runde og en finalerunde samt fælles præmieoverrækkelse.

Årgange og reglement

Der spilles i følgende rækker:

BEMÆRK NYE ÅRGANGE PR. 1/1-18

  • U8 piger og U8 drenge (årgang 2010 og yngre)
    U10 piger og U10 drenge (årgang 2008 og 2009)
    U12 piger og U12 drenge (årgang 2006 og 2007)
    U14 piger og U14 drenge (årgang 2004 og 2005)
    U16 piger og U16 drenge (årgang 2003 og ældre)

Kampformater:

  • U8 & U10 – der tælles fortløbende point 1, 2, 3, 4, osv. – på tid
  • Øvrige rækker – der spilles partier, så mange som muligt på tid

Bolde:

  • U8 – spiller med små skumbolde
  • Øvrige rækker – spiller med store skumbolde

Sidelinje:

  • U8 & U10 – inderste sidelinje (singlelinje på badmintonbanen)
  • Øvrige rækker – yderste sidelinje (doublelinje på badmintonbanen)

Baglinjen er den bagerste i alle rækker.