Tøserunden er navnet på et nyt initiativ med doublespil alene for RTK’s mange kvinder.

Første gang er fredag den 25. oktober kl. 18-21 i RTK-hallen. Tilmelding er åbnet via bookingsystemet.

Det er Lisbeth Lyme og Pia Winther, der står for arrangementet.

Der er individuel tilmelding, og niveauet vil være blandet. Turneringen er for alle, men man skal minimum være i stand til at serve stabilt.

Turneringen er uden seedning og man trækker lod om en makker. Så længe man vinder, spiller man med den samme makker, men rykker op i niveau. Kampene bliver derfor hårdere, jo flere kampe man vinder. Når man taber en kamp, trækker man lod om en ny makker og starter forfra. Vi spiller med nye bolde, og hver spiller vil få 4-6 kampe af ca. 25 minutter – afhængig af antal tilmeldte og kampresultater. Dvs. at man kan risikere at få en pause imellem kampene, hvis man taber.

Der er plads til max 20 personer og tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Hvis der overtegnes, kommer man på venteliste. Arrangementet aflyses ved mindre end otte tilmeldte.

Når vi er færdige med kampene, vil der blive serveret ost og rødvin.

Her finder du mere information og link til tilmelding.

Bliver arrangementet en succes, så er der allerede reserveret en ny dato, fredag den 28. februar 2020 kl. 18-21. Gennemførslen af dette arrangement afhænger dog af, om der findes interesserede arrangører.