Old Viking 2015 er nu nået halvvejs med 94 deltagere, der alle fylder eller er fyldt 40 år i 2015. Der er nemlig indført ligestilling i alderskriteriet, idet mændene tidligere skulle være 45. En af de varmeste fortalere for dette var vor supertilskuer fra de foregående år Morten Lyebalk, der har kvitteret ved at melde sig i 3 rækker.

I HS A har vi 12 deltagere, hvoraf de 8 er RTKére. Thomas Rosenmejer, Brøndby Strand er topseedet og har planmæssigt spillet sig i semifinalen onsdag, hvor han møder Wieslaw Starzycki, der har måttet gennem taberrunde for at nå hertil. Han tabte i første runde til Jesper Friese, Frederikssund, der er førstegangsdeltager. I kvarfinalen vandt Wieslaw i en meget spændende og tæt kamp over Aksel Rasmussen, også RTK med 7/6 7/5. I bunden mødes Kim Werther og Morten Lyebalk onsdag i kvartfinalen.

HS B har 9 deltagere med Claus Thestrup, Frederikssund som topseedet og Finn Kristiansen, Lyngby, der er seedet 2. Finn tabte i første runde til Morten B. Sørensen, Roskilde med cifrene 6/3 4/6 17/15. Der er nemlig matchtiebreak i et tredje sæt i samtlige kampe. Finn kom via taberrunde tilbage, men tabte så til Brian Nielsen, RTK, der nu skal møde Claus Thestrup. Begge semifinaler spilles onsdag.

HS Vet (55+) har også 9 deltagere med de foregående års finalister seedet 1 og 2. Allan Poulsen, Nærum øverst og Torben Nielsen, Roskilde i bunden. Begge har nået semifinalerne, der spilles torsdag.

HD A har også 9 deltagende par med de mangeårige mestre Asbjørn Poulsen/Hans Peter Michaelsen, KB som topseedede og Mogens Fanucchi/Jesper Friese, RTK/Frederikssund seedet 2. Begge har nået semifinalerne, hvor KB´erne møder vore egne Aksel Rasmussen/Gary Banta, mens Søren H. Jessen/Kurt Jensen, også RTK udfordrer Mogens og Jesper. Begge kampe spilles onsdag.

HD B har 5 deltagende par, der spiller alle mod alle, men her har et Farumpar måttet melde fra p.g.a sygdom. Som det ser ud nu er Peter Thornholm/Jan Bagge Petterson og Søren Jensen/Claus Thestrup favoritter til topplaceringerne. Peter og Jan er fra RTK, mens Søren og Claus er fra henholdsvis Hillerød og Frederikssund. De to øvrige par er Per Rants/Jørgen Friis, RTK og Ramsø samt Kai Sørensen/Jens-Erik Skau, Roskilde.

I HD Vet er det igen de 2 KBére, der er seedet 1, mens Kurt Jensen/Mogens Fanucchi. RTK er seedet 2. Begge par har nået semifinalen, hvor Asbjørn og Hans Peter møder Torben Nielsen/John Sørensen, RTK, mens Kurt og Mogens formentlig møder Allan Poulsen/Finn Strabo, Lyngby/Helsingør. Begge kampe spilles torsdag.

I DS der er turneringens længste række med 14 deltagere er Sidse Trier, Albertslund seedet 1 og Janne Rylander, Frederikssund 2. Sidse skal i sin semifinale torsdag møde Solveig Kaas, Roskilde, der i kvartfinalen slog Mona Slothuus, Lyngby med to gange 6/4. I en nylig holdkamp havde Mona trukket det længste strå, så det var en kærkommen sejr. I de to kvartfinaler i nederste halvdel møder Janne Rylander Gitte Nielsen, Vrum/Sorgenfri, mens Lisbet Groes, Birkerød tager imod Micaela Vestermann, RTK. Disse kampe spilles onsdag.

DD har 13 deltagende par med Sidse Trier/Lisbet Groes seedet 1 og Anne Casals/Solveig Kaas, Roskilde seedet 2. Sidse og Lisbet spiller kvartfinale onsdag mod Ulla Egelund, Frederikssund og Astrid Weltzer, Hillerød. Vinderen møder i semifinalen Dorte Knudsen/Sanne Scheibel, RTK. Kvartfinalen i nederste halvdel står mellem Anne/Solveig og Lene E. Hansen/Dorte Ruskol, HVT. I semifinalen venter Ruth Thrane/Hanne Rosenmejer Greve/Brøndby Strand. Begge semifinaler spilles torsdag.

Også MD har 13 deltagende par. Her er Anne Casals/Kurt Jensen seedet 1 og Dorte Knudsen/Mogens Fanucchi 2.
Dorte og Mogens måtte lidt overraskende se sig slået i deres første kamp af tidligere omtalte Morten Lyebalk og makker Conny Thomsen, begge RTK. En spændende kamp der sluttede med cifrene 7/5 2/6 10/7. Morten og Conny måtte desværre se sig slået af Stina Maarfelt/Lars Kirkegaard i kvartfinalen med 7/4 6/3, der nu er i semifinalen. Her møder de vinderne af opgøret mellem Henriette Laursen/Klaus Pedersen, Rødovre og Janne Rylander. I øverste halvdel spilles semifinalen onsdag mellem Anne og Kurt og Ulla Egelund/Jesper Friese, Frederikssund.

I køkkenet huserer Birte Hoberg og Ingelise Midtgaard. De sørger i suveræn stil for vådt og tørt til de glade deltagere.

Turneringsleder Jørgen Larsen