Alle RTK medlemmer længes formentlig rigtig meget efter at kunne spille tennis igen. Det er planen at få åbnet bane 1 og 2 i Darup hurtigst muligt. Banemand Kurt tager hver dag en tur ud og besigtiger banerne. Meldingen er lige nu (24/2), at der stadig er frost i dem, men så snart den er væk, bliver de tromlet m.v. Kurt skal bruge en dags tid på at gøre dem klar.

Vi er meget afhængige af, at der ikke kommer nattefrost. Frosten får cinders laget under gruset til at fryse, og så bliver banen ujævn og ikke til at spille på, før den igen er tøet op og tromlet. Vejrudsigten for Roskilde truer først med nattefrost natten mellem d. 4. og 5. marts, og det er så langt fremme i tid, at det ikke behøver at gå så galt.

Så snart, der er baner klar, vil det fremgå af hjemmesiden.

Med venlig hilsen

Anlægsudvalget