Dansk Tennis Forbund valgte i 2007 at tildele Roskilde Tennis Klub hæderen og titlen som Årets Tennisklub 2007.

DTF pris Årets Tennisklub 2007

DTF pris Årets Tennisklub 2007

Den korte begrundelse lød:

“Roskilde Tennis Klub har i særlig grad udmærket sig ved gennem en række aktive tiltag i det seneste år at vise, hvordan medlemsnedgang kan vendes til fremgang. Tiltag som Dansk Tennis Forbund ikke kan rose nok, og som Dansk Tennis Forbund i høj grad håber kan inspirere andre tennisklubber landet over.

Specielt har Roskilde Tennis Klub med en inspireret og opsøgende kampagne formået ikke kun at tiltrække talstærke nye medlemmer – klubben har samtidig taget skridtet videre og med succes fået de nye medlemmer engageret i klubbens virke gennem diverse udvalg og idégrupper.

Dansk Tennis Forbund ønsker Roskilde Tennis Klub tillykke med titlen som Årets Tennis Klub 2007 og takker samtidig klubben for at sætte et fremragende eksempel for, hvordan det med enkle og effektfulde tiltag kan lade sig gøre at øge interessen og engagementet i vores sport.”

Prisen blev overrakt ved RTK’s standerhejsning til formand Hans Henrik Bülow søndag den 29. april 2007.

På generalforsamlingen 2008 var ordenen fra formand Hans Henrik Bülow om prisen:
“Ved generalforsamlingen i 2006 sagde jeg: ”Det går godt i RTK”. Ved generalforsamlingen i 2007 sagde jeg: ”Det går fantastisk godt i RTK”
Og så er det man skal til at passe på, at der ikke går inflation i superlativerne, så i stedet for at skrue op for blusset kan jeg i år sige: ”Nu ved hele tennis-Danmark at det går fantastisk godt i RTK”. RTK er en fantastisk klub. Vi blev årets tennisklub – og det er altså ikke tilfældigt. Vi har søgt to gange tidligere, hvor vi begge gange endte i top-3, før vi denne gang stod øverst på skamlen. Det var en rigtig god dag i RTK’s historie, da vi af direktør Niels Persson fra DTF fik overrakt plaketten som ”Årets Klub”.”

RTK blev tildelt årets klub i 2007

RTK blev tildelt årets klub i 2007