Vi har nu opdateret planen for de ekstra tematræninger, cardiotennis og individuel træning, der kommer i de to næste uger.

Flere af holdene blev hurtigt udsolgt, mens andre ikke fængede. Det gjaldt fx “single gameplan”, som vi udbyder igen en anden gang, for det er der virkelig mange tennisspillere, der har brug for. Vi har nok bare ikke fået forklaret konceptet godt nok. Bemærk, at der herunder er oprettet nye individuelle træninger, som i første omgang hurtigt blev udsolgt. Det samme gælder en ekstra omgang i serv/smash, som også hurtigt blev udsolgt.

Al denne ekstra træning er alene for voksne.

Her får du et overblik over, hvad der er tilbage af pladser her onsdag den 20. september kl. 10.30. Det er via bookingsystemet, der er tilmelding, så antal pladser ændrer sig løbende, efterhånden som folk tilmelder sig:

  • Onsdag den 20. september kl. 16-17: Cardiotennis for kvinder – tilmeldingsfrist overstået
  • Onsdag den 20. september kl. 17-18: Cardiotennis for mænd – aflyst – en deltager meldte fra tirsdag, og så var der for få tilbage til at gennemføre
  • NYT: Torsdag den 21. september mellem kl. 17 og 21: 4 individuelle træningstimer med Alexander.  Udsolgt.
  • Fredag den 22. september kl. 18-20: Gameplan og doubletaktik for alle. Der er lige nu 12 tilmeldte, og der er plads til 16. Deltagerantallet skal dog være deleligt med fire, så hvis du vil med nu, så skal tre andre også melde sig
  • Mandag den 25. september kl. 19-21: Slice for øvede og stærke – 2 ledige pladser
  • NYT: Tirsdag den 26. september kl. 17-19: Serv/smash for alle – 3 ledige pladser – et nyoprettet hold, der erstatter trickshots, som der kun var to tilmeldte til
  • Onsdag den 27. september: Træning med videoanalyse for øvede og stærke – 2 ledige pladser

Alle disse træninger foregår i RTK-hallen. Husk rene sko.

 

Træningerne er Alexanders sidste som RTK-træner, da han 1. oktober starter i Esbjerg Tennis Klub.

Bemærk, at al denne ekstra træning alene er for voksne medlemmer.

Tilmelding og betaling sker som nævnt via bookingsystemet, hvor du skal logge ind med dit medlemsnummer og pinkode på samme måde, som når du booker bane.