Så er det på lørdag den 27. april, der er Store Åbningsdag. Alle er velkomne kl. 11-13, hvor der er servering af grillpølser, kage fra fire dygtige kagebagere og lidt at drikke. Formandens tale, overrækkelse af priser og hejsning af RTK-flaget sker kl. 12-12.45.

Alle medlemmer og pårørende er velkomne.

Husk, at alle tilmeldte til motionistturneringen lørdag formiddag skal bekræfte, at de har set deres tid.

Her er siden med information og bekræftelsesformular.

Kl. 8.30-11.30 er der en stor doubleturnering med 56 tilmeldte og kl. 13 er der drop in for alle klubbens børn og unge.

Banemand Kurt Jensen arbejder på at få banerne klar til lørdag morgen. Et kraftigt blæsevejr tirsdag fjernede det meste af det grus, Kurt havde lagt ud, men han er startet forfra og håber på lidt regn inden lørdag. Det kan blive nødvendigt med hjælp til opsætning af net lørdag morgen og evt. vanding og tromling. Kurt giver besked i løbet af fredagen, og så håber vi, at nogen vil stille op for at hjælpe med det sidste, inden banerne bliver klar.

Af samme årsag er der endnu ikke åbnet op for anden booking end bane 1-2 i Darup. Kurt vil være helt sikker på, at banerne er klar, inden der bliver mulighed for booking.