På en meget flot solskinsdag blev de indendørs klubmesterskaber skudt i gang med 1 runde i VET35.
Umiddelbart så det på papiret ud til 5 hurtige sejre og en tæt kamp – men heldigvis skal kampene spilles på gruset ☺

Nicolai Lykke skulle møde favoritten Søren Helt (fede tennis navne Lykke og Helt….) – Nicolai gik frisk til den og vandt flot første sæt 6/2 og førte også igennem 2.sæt men kunne ikke holde fast og måtte til sidst bøje nakken efter 6/4 og 6/4 til Søren i de sidste sæt.
Peter Bom Bom Karlsen skulle møde Morten Bech her vandt Peter forventeligt 6/1 6/4 – men god fight af Morten.

Jacob Holmgaard mødte Andreas Quade – Andreas spillede rigtig fornuftigt i starten og førte også – men den snu ræv Jacob spillede sig op og vandt 64 6/3.

Brian Nilsen var storfavorit mod Bo Halberg og levede også op til og vandt solidt i 2 sæt – 6/4 6/2.

Den tætte kamp kom så imellem Phoung og Arne Jensen og det blev det inden Phoung vandt 6/3 6/7 6/0 – Arne klagede lidt over manglende timing – men sådan kan det gå efter en lang ferie…

Thomas Møller skulle have mødt Camil Hesse – men Camil dukkede aldrig op så……

I HDA skulle de unge løver Thor Sørensen/Simon Berthelsen op imod de rutinerede (nogen vil sige gamle…..) Aksel Rasmussen/Gary Banta. Første sæt gik meget hurtigt til Thor/Simon der spillede meget flot – ingen fejl og godt pres i boldene. Men hvad gør de gamle – begynder at loppe og holde god længde på boldene og stille og roligt blev sejren kørt hjem med 6/1 6/3 i de sidste 2 sæt.

Herefter forlod referenten hallen og så ikke de sidste to kampe i DSB og DDB – men resultaterne kommer forhåbentlig på hjemmesiden.

Tak for nu

Hilsen
Aksel Rasmussen