2015-09 Baastad 07Endnu en tennistur har været afviklet med stor succes. Denne gang var det 24 voksne motionister og holdspillere, der var afsted til Båstad fra fredag til søndag.

Jeg mener, at det er fjerde gang, der bliver gennemført en Båstad-tur; juniorerne har været afsted én gang – og seniorspillere tre gange, senest her i foråret, men allerede få måneder efter var der altså opbakning til endnu en tur.

Og skal man gå efter tilkendegivelserne fra dette års tur, så bliver det ikke sidste gang. Super træning fra Kim, Vilhelm og Peter – i alt fire træningspas a halvanden time til hver suppleret med fornøjeligt samvær. Bedre kan det næsten ikke blive. Vi er klar til vintersæsonen.

Nå ja, en tur på beachbar blev det også til – dog ikke mere alvorligt end at næsten alle var klar til en god træning morgenen efter. Ja, næsten alle – vi havde desværre en, der fik en “knæskade” på grund af lidt for mange “kanelboller” :-).

Tak for en super tur til de tre trænere og alle deltagere: Lars, Flemming, Niels, Kim, Bo, Jonas, Arne, Tomas, Heinrich, Leander, Henrik, Morten, Marie, Pia, Lisbeth, Kristina, Grethe, Margit, Mette, Anette, Connie, Veslemøy og Gitte plus altså Vilhelm, Peter og Kim – og så selvfølgelig Kurt, der vanen tro kom tog motorcyklen med på udflugt.

Henrik O

2015-09 Baastad 14

2015-09 Baastad 062015-09 Baastad 12