Der har i weekenden været fuldt program for RTK´s seniorhold. Nedenfor er en kort opsummering af hvordan vi kom ud af 2.runde af vinterens turnering.

Dame 1
Der var på udebane i Rundforbihallen lagt op til et hårdt opgør for Dame 1, som havde revanche til gode mod Holte, som vi i sommerturneringen tabte til i Play off kampe til elitedivisionen. I stærkeste opstilling med Anja Kostecki, Lisa Wegmair og Mille Elsborg vandt vi 3-1. Lisa og Mille blæste lige igennem deres modstandere og afgav tilsammen 3 partier. Anja var hårdere matchet mod Danmarks nummer 9. Her blev det desværre til et nederlag i en matchtiebreak efter en lang og sej kamp. I doublen så alt lyst ud efter 1.sæt som blev vundet 6-2. Herefter gik Anja og Lisa en smule istå og Holte tog 2.sæt med 7-5. I den afgørende matchtiebreak sikrede vi den vigtige sejr med 10-7.

Dermed har holdet lagt sig i spidsen af puljen.

Herre 1
Der var lagt op til en hård opgave for Kim, Sverbæk, Mohammad Gavanchi, Jeff Sørensen og Nicolas Vahman der på udebane mødte KFUM fredag aften. Kampen blev lige så hård som forventet, og da holdet samtidig blev ramt af en skade undervejs blev det til et nederlag på 5-1. Den enelige kamp blev vundet af Mohammad i single.

Dame 2
Der var ingen kamp i denne runde, da Øresund har trukket deres hold i puljen.

Herre 2
På hjemmebane tog herre 2 imod Rødovre 2. Der var på forhånd lagt op til en tæt kamp. Det blev til en flot sejr på 4-2 hvor sejrene blev hevet i land af Leander Rudolf, Thor Sørensen og Søren Jessen i single, samt Leander og Søren i double. På 1.singlen spille Jonas Salem en flot kamp, men måtte desværre indkassere et nederlag ligesom det blev tilfældet i 1. Herredouble.

Herre 3
Slagelse 4 kunne desværre ikke stille hold til lørdagens kamp.

Dame 3
Resultatet pt. ukendt bliver opdateret.