Roskildes motionisthold var i weekenden tæt på den helt store SM-triumf.

Efter at have vundet puljespillet i løbet af vinteren overlegent, spillede Roskilde lørdag d. 28. marts semifinale i Sjællandsmesterskabet for motionisthold kategori 2. Denne kamp mod Holbæk blev sikkert vundet, og således skulle holdet spille finale søndag d. 29. marts mod Holte. Desværre måtte holdet se sig slået i en meget meget tæt finale, hvor Holte vandt 7-6 i sæt.

Men på trods af nederlaget, kunne holdet afslutte en fantastisk indendørssæson, med at løfte trofæet som bevis på at de er Sjællands næstbedste hold.

Stort tillykke til der var med i denne weekend, Jan Bagge Petterson, Jan Bødker, Connie Thomsen, Bente Guldbrandsen, Peter Thornholm, Henrik Overgaard, Santos Paz Perez, Kristina Diernæs og Steen Lindegaard. Samt alle der har været på holdet i løbet af sæsonen.