Jobopslag:

RTK søger fast rengøringshjælp i gennemsnit 12 timer i alt pr. uge fordelt på tre dage på en eller to personer i tidsrummet kl. 6-9 eller 12-15.

De fleste arbejdstimer ligger i perioden april til oktober, da vi her både har behov for rengøring ved vores udendørs og indendørs anlæg. I vinterhalvåret har vi alene behov for rengøring i vores tennishal.

Arbejdet består i rengøring af omklædningsrum, toiletter, gangareal, køkken, fællesrum samt udenoms arealer ved klubhusene som vande blomster, fjerne ukrudt samt ad hoc efter aftale.

Vi lægger vægt på, at det er en person som er/har:

  • Serviceminded, smilende og venlig – vi har mange snakkende, venlige medlemmer
  • Evner til at optimere – hvad kan gøres anderledes eller bedre
  • Kvalitetsbevidst – ved, hvordan man anvender de rigtige rengøringsprodukter
  • Sans for småting, som skal holdes ved lige
  • Ved udfordringer i rengøringen selv undersøger, hvordan det kan løses
  • Stabil og pålidelig
  • Kan arbejde selvstændigt og kan se, hvor der trænger og yde lidt ekstra
  • Har kørekort
  • God dialog med bestyrelsen – informerer om fejl og mangler som måtte opstå
  • Kan se, at tilfredse brugere giver glade brugere

Vi tilbyder:

  • Ordnede forhold og positive rammer
  • Velfungerende klub med ca. 1000 søde, aktive medlemmer
  • Timeløn efter overenskomst
  • Detaljeret arbejdsplan for rengøringstimerne

Vores udendørs anlæg ligger på Dr. Sofies Vej 10 og Darupvej 52. RTK-hallen ligger på Darupvej 52.

Kontakt

Er du interesseret, er du velkommen til at kontakte anlægsudvalgets kontaktperson, Susan Junge Simonsen, på mail: susan.junge@hotmail.com.

Ansøgningsfrist: 31. august 2019.

Tiltrædelse: 1. oktober 2019.

PS: Billedet er fra en forårsrengøringsdag, hvor klubbens medlemmer giver en hånd i forbindelse med opstart på udendørs sæsonen. Den daglige rengøring betaler vi for.