Efter endnu en god holdkampsweekend, kom RTK´s herrer ud med to sejre og en uafgjort.

Herre 1
I 2.division øst, mødte RTK 1 i et sandt top og lokalopgør Greve. Her viste RTK sig som det stærkeste hold, og efter mange gode præstationer blev en sejr på 5-1 hevet hjem. Det placerer RTK helt i toppen af rækken, og giver spændende perspektiver for resten af sæsonen. Med på holdet denne weekend var Kim Sverbæk, Martin Belan, Mohammad Gavanchi, Jeff Sørensen og Peter Willumsen (Comeback efter 8-9 års pause ppå RTK´s bedst hold, og det med en sejr i double)

Herre 2
På trods af en skeptisk holdkaptajn, som inden kampen gerne havde solgt den for 3-3, mandede RTK´s 2.hold sig op, og vandt i endnu et lokalopgør med 5-1 over Holbæk. Specielt i doublerne går meldingerne på forrygende tennis, og alle på holdet kæmpende og arbejde hele vejen igennem. Med på holdet var Magnus Thelin, Jakob Holmegaard, Valdemar Lucas og Leander Rudolf.

Herre 3
På trods af en række afbud kom der igen point på kontoen til 3.holdet. På hjemmebane mod Ballerup blev resultatet 3-3, og holdet er derfor stadig at finde i den rigtige ende af tabellen. Med på holdet var: Vilhelm, Brian, Arne og Andreas.