Efter en forrygende holdkampweekend er status, at vi har vundet seks ud af seks seniorholdkampe!!

1.holdet damer

Holdet tog en vigtig sejr i holdturneringens 1.runde, da man på hjemmebane i Darup besejrede KFUM med 4-0. Alle singler blev vundet i 2 sæt. Anja Kostecki og Alina Essoulova satte effektivt tingene på plads, mens Rikke Rasmussen skulle arbejde lidt mere for sagen, da hun vandt med cifrene 7-6 og 6-4. I doublen spillede Anja og Alina, og her blev det til sejr i 3.sæt. Holdet takker de fremmødte tilskuere for støtten.

2. holdet damer

Der var heller ikke her nogen slinger i valsen, da man søndag middag besejrede HRT 3 på udebane med sikre 3-0. På holdet var Katarina Elkjær og Ditte Jørgensen. Pigerne går efter eget udsagn benhårdt efter at spille med om oprykning, så en start med 3 point passer godt ind i planen.

 3.holdet damer

Første 1.runde i denne række blev spillet fredag aften hvor Brøndby Strand 2 var på besøg. For RTK spillede Pernille Grønmark og Sanne Scheibel. Igen blev det til en 3-0 sejr, og dermed en rigtig god start på turneringen.

 1. holdet herrer

Efter en sommersæsonen hvor der virkelig skulle kæmpes for pointene, var herrerne opsatte på at komme godt fra start i 2.division øst. Med på holdet var Kim Sverbæk, Martin Belan, Mohammed Gavanchi og Jeff Sørensen. Kampen endte 5-1 til RTK, og dermed må målsætningen om en god start siges at være opnået. Det var sejr i alle 4 singler og i 1. Double.

 2. holdet herrer

I Serie 1 skulle kaptajn Peter Karlsens tropper se om de kunne få en god start på udebane mod Herlev. Med lørdag eftermiddag var Kurt Jensen, Magnus Thelin, Jakob Holmegaard og Valdemar Lucas. Man kunne efter et par hårde timer tage hjem med en 4-2 sejr, efter en serie af tætte og hårde kampe, som heldigvis hovedsagligt endte med at pege mod point til Roskilde.

3.holdet herrer

Sidste hold i aktion var herrer 3 som var på besøg i Køge. Her mødte man Køge 2, og også her blev det til en 4-2 sejr, og en god start på sæsonen i serie 2. Den afsluttende double der sikrede sejren blev vundet i en tæt matchtiebreak, så holdkaptajnen var efter kampen godt tilfreds med holdets indsats.