Efter et par hårde runder, var RTK´s seniorhold i denne weekend stort set tilbage i vanlig stil, med masser af sejre og god tennis.

Dame 1
Efter to nederlag til KB 2 og Gentofte 2 stod den denne lørdag på en hjemmekamp mod Lyngby 2. Denne kamp skulle vindes, hvis vi forsat skulle gøre os forhåbninger om, at kunne spille med om oprykningen. Holdet bestod af Line Lauridsen, Mille Elsborg og Anja Kostecki. Efter singlerne stod det 2-1 til RTK, og da Anja og Mille derefter relativt sikkert vandt doublen blev det til en 3-1 sejr. Vi er derfor nu henholdsvis a point med og 1 point efter de to nærmeste oprykningskonkurrenter. Disse to hold møder vi efter ferien, og vi er derfor nu klar til en direkte duel om pladsen i play off til elitedivisionen.

Dame 2
Denne uge bød desværre ikke på kamp for 2. holdet, da der er et hold der har trukket sig fra puljen, og vi derfor var oversidder denne uge.

Herrer 1
For herrer 1 var der også brug for point på kontoen i 3. runde af sommerens turnering. Vi stillede op mod Hillerød 2 med Kim Sverbæk, Jeff Sørensen, Marc BLicher og Peter Sigdal. Efter singlerne stod det 2-2, og dermed skulle holdet vise, om de seneste ugers hårde doubletræning havde givet pote. Og ja det havde den, så to sejre i doublerne som bestod af Kim/Jeff og Marc/Peter. 4-2 over Hillerød og vi er nu midterhold i puljen.

Herrer 2
Rundens eneste nederlag kom mod Hvidovre på hjemmebane i Darup, hvor RTK 2 bestående af Leander, Mads, Søren og Jakob manglede det sidste for at spille op mod udeholdet. Vi måtte tage til takke med et 4-2 nederlag, og der er nu meget langt til toppen af puljen. Der må trænes igennem henover sommerens, så kampende i august og september kan kaste point af sig.

Herrer 3
Holdet var på besøg i Karlslunde hvor det blev til en 5-1 sejr. Holdet bestod denne weekend af Mikkel, Simon, Thor og Alex. Sejren var aldrig rigtig i fare, og der blev derved lagt afstand til bunden, og man indtager nu en position som midterhold.