Grillpølser, tennis og godt vejr satte rammen for årets sommerfest for juniorer. 42 juniorer i alle aldre stillede op til tennis og grillpølser fredag aften. Alexander og Sisse stod for tennissen, mens juniorudvalget snittede grønt, blandede saft og tændte  op i grillen.

Der blev spillet stikbold, skumtennis, “bølge”, “tab & vind” og “rundt om nettet” på livet løs til høj musik & der blev grinet godt på banerne.

Det var en hyggelig aften.  Tak for de mange fine kager & guf, som mange havde taget med – det var en stor succes.

Husk at vi spiller videre på junior-drop-in onsdage – hold øje på hjemmesiden.

Hilsen

Juniorudvalget