RTK har tilmeldt rekordmange juniorhold til sommerens holdturnering. Det er rigtig flot, at så mange har vist interesse for at spille.

Det har naturligvis været et puslespil at få holdene til at gå op, men nu mener vi, det er lykkedes.

 Her kan I se, hvordan hold og spillere er fordelt.

Der kan dog komme enkelte justeringer, når sommertræningen er gået i gang. Der er bl.a. kommet et par eftertilmeldinger, som trænerteamet tager stilling til senere.

Det bliver også senere, det konkret bliver bestemt, hvem der bliver holdkaptajn for de enkelte hold. Nogle steder kan I måske deles om opgaven. Tak til alle de forældre, der har stillet sig til rådighed og gjort det muligt at stille så mange hold til turneringen. Vi ved, at mange ikke ved så meget om, hvad det vil sige at være holdkaptajn, så vi vender tilbage med mere information.

Der bliver senere indkaldt til et forældre/spillermøde. Der skal lige være overblik over træningsplanen først.

De præcise tidspunkter for, hvornår holdene skal spille, bliver afgjort tæt op mod sæsonstart, hvor der skal bookes baner til samtlige holdkampe og andre arrangementer. Spilledatoerne for juniorholdkampe er fortrinsvis 14. maj, 21. maj, 28.maj, 20. august, 27. august og måske 3. september. Både vi og andre klubber kan evt. få behov for at flytte enkelte kampe til andre dage.