Drop in for voksne finder sted hver onsdag i maj, juni, juli og august.
Tid og sted sommeren 2026:
- Maj og juni: Kl. 20-21 på bane 3-6 i Darup
- Specielt for den 24. juni – her er der en alternativ vej til banerne i Darup på grund af Roskilde Festival, både i bil og på cykel. Vi skal parkere bilerne på parkeringspladsen bag Danmarks Civile Hundeførerforening, DCH Roskilde, Darupvej 62, 4000 Roskilde – kun adgang via landsbyen Darup (Ringstedvej) – IKKE VIA KØGEVEJ OG MAGLEGÅRDSVEJ FORBI DYRSKUEPLADSEN. Fra parkeringspladsen skal man så gå resten af vejen til vores baner – gennem alleen mellem fodboldbanerne. Du kan også cykle via Ringstedvej og Darupvang (cykelbroen over motorvejen).
- Juli: Kl. 19-20 på bane 5-6 på Dr. Sofies Vej
- Onsdag 5. august: Kl. 19-20 på bane 5-6 på Dr. Sofies Vej
- Onsdag 12. august: Kl. 19-20 på bane 3-6 i Darup
- Onsdag 19. august: Kl. 19-20 på bane 1-2 i Darup
- Onsdag 26. august: Kl. 19-20 på bane 3-6 i Darup
Det er med andre ord muligt at dukke op hver onsdag – dog skal man tilmelde dig på forhånd, senest kl. 12 på dagen.
Der vil være 1-2 spilstyrere på dagen. Det er frivillige fra klubben, der skiftes til at tage disse tjanser. Er du selv i stand til at tage en “vagt” 1-4 gange i løbet af sommeren, så tag kontakt til klubmedarbejder Henrik Overgaard Pedersen på kontakt@roskildetennisklub.dk.
Som udgangspunkt er Drop in for alle – dog ikke det, man kan kalde stærke spillere. Det kan dog udvides, hvis interessen viser sig.

Du finder tilmelding til Drop in på to måder:
- På ForeningLet app’en – se under “Tilmeld/afmeld”
- I medlemssystemet, finde det på på www.roskildetennisklub.dk – under “Book & betal” (se under “Holdtilmelding”)
Vejledning til hjælpere / ”værter”:
- I kan holde øje med antal tilmeldte via ForeningLet app’en (under ”Tilmeld/afmeld) eller via ”Book & betal” på hjemmesiden, se under ”Holdtilmelding”.
- I spiller med egne bolde, men har også lov at bruge træningsbolde – enten grønne eller gule. Værterne kan få udleveret koderne til boldskabene på Dr. Sofies Vej og i Darup via kontakt til klubmedarbejderen.
- Drop in er åben for både majkampagne og øvrige medlemmer, så spørg gerne ind til erfaringsniveau, så I fordeler deltagerne efter niveau. I må meget gerne selv spille med.
- Hvad spiller i?
- Typisk almindeligt doublespil fx 20 minutter ad gangen, inden man skifter makker – det kan også være single, hvis der er et ulige antal eller flere har lyst til single.
- For dem, der er helt begyndere, kan spillet evt. køre uden serv (specielt i starten af sæsonen).
- I kan også køre noget boldkurvtræning, hvis der er interesse for det – eller noget ”tab og vind”, hvor ”værten” sætter spillet i gang.
Drop in er for alle medlemmer, så erfarne spillere skal også have mulighed for at spille sammen – vi vil gerne gøre Drop in til en aktivitet, hvor man ikke nødvendigvis skal være begynder for at deltage.
