Sådan finder du flere at spille med

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kender nogen, jeg kan spille med?

Hvad gør jeg, hvis dem, jeg plejer at spille med, er på ferie, skadet eller andet?

Den situation er der nogle RTK’ere, der står i – og nogle ender derfor med at spille meget mindre, end de har planlagt og lyst til.

Som klub vil vi derfor gerne slå et slag for, at alle får så stort et netværk som muligt, for jo flere der kender dig, jo større muligheder for at finde ligesindede at spille med – både single og double og både tennis og padel.

Derfor kommer her et par tips til at få lært nogle flere – og nederst er der en formular, du kan sende ind for at efterlyse nogen at spille med. Og herunder kan du også se dem, der har udfyldt formularen, og du så kan ringe til, hvis niveauet passer dig.

  1. Meld dig til spillearrangementer for voksne – de bliver udbudt under “Tilmelding” (både på ForeningLet app’en og under “Book & betal” på hjemmesiden).
  2. Meld dig til træning – herunder også specialtræninger (her er der gode muligheder for at lære andre at kende).
  3. Kom til tirsdags- eller torsdagstennis kl. 9-11 hele året rundt (Dr. Sofies Vej om sommeren og RTK-hallen i vinterhalvåret). På grund af tidspunktet er det mest pensionister, der kommer, men alle er velkomne.
  4. Kom til Drop in onsdag aften – der er tilmelding senest på dagen kl. 12. Se under “Tilmelding” (både på ForeningLet app’en og under “Book & betal” på hjemmesiden).
  5. Meld dig til Dimo-turneringen (en turnering, hvor man bliver parret med andre i grupper – og man skal så selv aftale tid og sted til at spille en time i løbet af sæsonen). Der er tilmelding i april for sommersæsonen og i september for vintersæsonen (både tennis og padel).
  6. Meld dig til klubmesterskaberne for voksne i september – her bliver der lavet spillegrupper for alle niveauer både i single og double.
  7. Meld dig ind i Facebookgruppen “Roskilde Tennis Klub – for voksne medlemmer“. Her kan du efterlyse nogen at spille med.
  8. Vil du selv stå for et åbent arrangement fx for spillere i en bestemt målgruppe (niveau, alder, køn eller lignende), så kontakt klubmedarbejder Henrik Overgaard Pedersen på kontakt@roskildetennisklub.dk.
  9. Udfyld formularen herunder – og hold øje med, hvem der ellers udfylder den. Og tag så kontakt og få booket en bane.

 

  • Her kan du efterlyse en makker - eller tilbyde dig selv til andre, der mangler nogen at spille med
    Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
    Udfyld dette felt, hvis du vil kontaktes på mail.
    Udfyld dette felt, hvis du vil kontaktes på telefon.

    Skriv lidt om dit niveau og hvad du kunne tænke dig i forhold til nogen at spille med. Skriv også gerne din alder.
  • Her kan du se din egen og andres indtastninger (opdatér siden, hvis din egen tilmelding ikke vises)