Efter et par runder med svingende udbytte for RTK´s seniorhold kom man i weekenden ovenpå med flotte resultater.

Dame 1:
Dame 1 bestod denne lørdag i RTK-hallen af Mille, Rikke J og Rikke R, som var klar til at gøre det svært for HRT 2. Dette lykkedes ganske godt, da vi da status skulle gøres op stod tilbage med en 3-1 sejr. Sejrene gik til Mille og Rikke J i single, som begge leverede solide indsatser mod talentfulde spillere, som dog ikke kunne være med i det tempo der blev lagt for dagen. Mille og Rikke J stod også for den sidste sejr, da de efter en svingene start fik styr på makkerskabet i doublen og hev sejren hjem. I dagens sidste kamp tabte Rikke R sin single, men efter en jævnbyrdig kamp og et nederlag på 6-4 6-4 til en modstander som på dagene bare lige var marginalt bedre.

En stor tak skal også lyde til Leander som tog referee tjansen ved kampen.

Dame 2:
Efter i de to første kampe af have tabt 3-1 og spillet 2-2 var 3. gang lykkens gang for dame 2. Med Katarina, Pernille og Sanne på holdet blæste man på det nærmeste henover Ryvang i singlerne, og var lynhurtigt foran 3-0. Herefter blev doublen desværre tabt, men det ændrer ikke på en flot performence og en 3-1 sejr, som flytter holdet til den øverste del af 2.division øst pulje 1.

Igen tak til Leander for at varetage referee hvervet.

Dame 3:
Da Næstved har trukket sig fra serie 1 var der denne weekend ingen kamp til dame 3.

Herre 1:
Undtagelsen for den ellers stærke weekenden kom, da herre 1 var på besøg i Hillerød. Holdet bestod af Kim, Mohammad, Andreas og Leander. Mod et på dagen bedre Hillerød hold blev det til et 6-0 nederlag. Der skal nu for alvor kæmpes i bunden af 1.division øst for at blive i rækken, og det er nødvendigt, at alle på holdet rykker sammen i bussen og kæmper igennem til sæsonens 2. sidste kampe efter jul.

Herre 2:
Med en 4-2 sejr fuldt herre 2 de gode eksembler fra de øvrige hold, da de søndag gæstede TIK tåstrup. Med Alexander, Jakob, Alex og Thor på holdet holdt man sig til som tophold i puljen, og man går ligesom alle andre hold en spændende anden del af sæsonen i møde, når der i februar skal kæmpes for oprykning til sjællandsserien.

Herre 3:
Weekendens hurtigste sejr kom i herre 3´s kamp mod Herlev. På hjemmebane fredag aften havde Mikkel, Simon, Brian og Johan besluttet, at hele aftenen åbenbart ikke skulle bruges på tennis. Med kampstart kl. 18 og kampslut kl. 20.15 og 4 singler, 2 doubler og en spisepause må man sige det lykkedes. Når man tilmed kan tage en 6-0 sejr og en i placering i toppen af puljen med på holdkamps “juleferie”, så bliver det ikke meget bedre.