En ny spændende holdkampweekend står for døren. Her har vi en række hold i spil, som skal fastholde flotte placeringer i deres respektive rækker.

Herre 1
For første gang i mange år, har vi i RTK et herre 1. hold der ligger helt i toppen af deres række. I 2. division øst, er vi placeret helt i top med 10 point for to kampe, hvilket er samme pointtal som nummer to i rækken nemlig KB 3.

På lørdag kl. 10 skal denne placering forsvares mod Hvidovre på udebane, og det bliver spændende at se, om holdet kan holde den gode gejst og positive energi som har kendetegnet de første to kampe i sæsonen.

Dame 1
Efter i sidste runde at have lidt det første nederlag i over 1. år skal vores bedste damehold rejse sig på udebane mod Lyngby 2. Her er det kun en sejr der tæller, hvis vi vil bide os fast i toppen af rækken.

Vi håber at holdet kan komme tilbage på sejssporet på lørdag, når kampen i 1. Division øst sættes i gang kl. 15.

Herrer 2
I en vaske ægte topkamp møder Herre 2 Hedehusende i et lokalopgør i Serie 1. Efter to flotte sejre, skal holdet se om det gode stime kan fortsætte på hjemmebane mod puljens nummer to.

Kaptajn Karlsen vil helt sikkert gøre sit absolut ypperste for at sætte holdet op til kampen, så det bliver ydet det maksimale.

Dame 2
I Sjællandsserien skal Dame 2 møde Greve 2. Kun en sejr tæller hvis holdets målsætning om en oprykning til divisionerne skal blive til virkelighed. Kampen spilles på hjemmebane på fredag kl. 18.

Herrer 3
Ingen kamp i denne runde.

Dame 3
Endnu en topplacering er på spil, når dame 3 med holdkaptajn Sanne i spidsen tager imod Slagelse på hjemmebane på fredag kl. 18. Med Dame 2 i hallen samtidig er der lagt op til en god fredag aften i Darup med fuld aktion på alle baner. Forhåbentlig ender denne med to sejre til RTK.