+40 Sjællandsserien dog afsted i godt vejr til Humlebæk for at spille mod Nivå i lørdags. Et par timer senere blev det en svær kamp at komme hjem i snestormen, men det lykkedes for os både at komme sikkert hjem og tage en lækker sejr med i tennistasken.

Vilhelm var lidt teenager sur pga hangover fra en julefrokost, så det var vist godt at han startede i double med Morten Lyebalk, som trak Vilhelm igennem 1. sæt som de tabte. Vilhelm vågnede og gav Morten opbakning og de vandt 2. sæt og skulle i matchtiebreak …

Kurt havde været til badminton og skulle lige varme musklerne op, så han kom også i mathctiebreak i sin single… Charlotte skulle lige vænne sig til lyset – banen var fantastisk, Nivå har lige fået nyt softcourt gulv og det var godt at spille på, men altså også ud i en matchtiebreak til Charlotte i single…
Morten og Vilhelm gik igang med deres singler og de havde jo set lyset, så her måtte de også i mathctiebreak i begge deres singler = 5 kampe der skulle afgøres i mathctiebreak……
Kurt og Charlotte kunne ikke andet end vinde 1 og 2. sæt i mixen, så den kamp blev vundet i 2 sæt.

Men tilbage til de 5 match tiebreaks – alle 5 var tætte og Nivå var foran i dem alle, og alligevel var RTK mental stærkest og vandt alle 5 matchtiebreaks så godt som 10-8. Helt utroligt at vinde alle 5, og lidt, kun lidt, synd for Nivå at de skulle tabe 6-0, nu de var så tæt på i 5 af de 6 kampe.

Forrygende mentalt tennis fra Kurt, Vilhelm, Morten Lybalk og Charlotte og en dejlig 6-0 sejr

/Charlotte Aaby Smith