Solveig Kaas mødte lørdag Anni Michelsen, Risskov, i damesingle-finalen i 60+ rækken ved Veteran-DM.

Det var Anni, der lagde bedst ud og bragte sig i front med 0-3. Men Solveig kæmpede sig godt op, kom på 2-3 og 3-4. Det var dog Risskov-spilleren, der nuppede første sæt med 3-6.

I 2. sæt kom Solveig bedre med fra start og fik vist flot spil med flere gode vinderslag men også perfekte stopbolde undervejs i kampen. Solveig var foran, både 1-0, 2-1 og 3-2, men hver gang fik slideren fra Aarhus-området kæmpet sig tilbage.

Desværre fik Michelsen også slutteligt tilkæmpet sig overtaget i 2.sæt,  så det endte med 3-6, 3-6 til Solveigs solide modstander. Men en rigtig flot indsats af Solveig, der med sølvmedaljen føjer endnu en medalje til DM-samlingen, der blandt meget andet også indeholder to guldmedaljer. Et stort tillykke til Solveig med sølvet.

Morten Lyebalk

Tidligere ugen tabte Kurt Jensen efter at have vundet sin første kamp.

Læs om Solveig, Kurt og Wieslavs første kampe ved Veteran-DM.

Læs om Solveigs semifinale.