Sommer DIMO 2015 er afsluttet og resultaterne er nu opgjort. Der var 15 puljer med 56 deltagere i single og 54 par i double, i alt 164 deltagere. Det giver en gennemsnitlig puljestørrelse på godt 7 deltagere per pulje. Koordinatoren har hørt synspunkter om at puljestørrelserne er lidt for store. I den kommende vintersæson med stort pres på hallen vil et tal på 5 – 6 deltagere per pulje være bedre.

De 164 deltagere er rekord i antal deltagere og i antal kampe. Det samlede antal (potentielle) kampe var 356 samt ekstra finale kampe i parallelpuljerne. Der er reelt spillet 219 kampe hen over sommeren svarende til omkring 62 % af alle planlagte. Det er højere end normalt og vidner om et stort engagement. Pointoptællingen ved sæsonafslutning kan ses HER.

Vi har en aftale med Holte Vinlager, at de sponsorerer en vinpræmie til nr. 1 såfremt mindst 50 % af kampene er spillet i puljen eller vinderne selv har spillet 50 % af deres kampe. Som hovedregel uddeles 2 flasker til vinderen af puljen med Holte Vinlager som sponsor, mens motionistudvalget giver en trøstepræmie med 1 flaske til nr. 2. I parallelpuljerne uddeles 1 flaske til vinderen og 1 flaske til nr. 2 og derpå får finalevinderen mellem parallelpuljerne en ekstra gevinst på yderligere 1 flaske.

Der er spillet finale mellem C1 og C2 i damesingle (vinder Merete Johansen).

Vinpræmierne kan afhentes i perioden 7. oktober – 1. december hos Holte Vinlager, Ringstedgade.

Tak for sæsonen; tillykke til vinderne og tak til sponsoren – Holte Vinlager. Motionistudvalget vil opfordre til at medlemmerne køber den gode vin i butikken og i øvrigt nævner tilknytningen til RTK.

Steen Øgaard Dahl

Se oversigten over samtlige vindere og 2´ere HER.