DIMO for voksne er klar til en ny sæson. Puljerne kan ses her.

Der er oprettet 17 puljer med 5 eller 6 deltagere fordelt med 42 deltagere i single og 48 par i double, i alt 138 deltagere.

Mange spillere skønnes at være jævnbyrdige i spillestyrke på henholdsvis A og B niveau. Derfor er der oprettet en del parallelpuljer (A1, A2 etc). Det betyder også at RTK spillerne over tid får et større indbyrdes kendskab. Der spilles ikke finalekamp mellem parallelpuljerne. I stedet forlænges sæsonen for alle til 1. oktober.

Når kampene er spillet, meldes kampresultatet ind prompte (som regel af vinderen) og pointstillingen opdateres hen over sæsonen af DIMO koordinatoren.

Der er indført en regelforenkling ved pointoptælling når der opstår skader undervejs i sæsonen. Reglen kan ses under ”DIMO info” men lyder i al sin enkelhed sådan:

”Hvis der opstår skader, der forhindrer deltageren i at spille resterende kampe, informeres dette til DIMO koordinatoren. Point til både vinder og taber fra allerede spillede kampe med den nu skadede spiller udgår af den endelige pointoptælling”.

Også i den kommende sæson vil Holte Vinlager sponsorere præmie til vinderne sammen med RTK.

Held og lykke – og god kamp.

Steen Øgaard Dahl,
DIMO koordinator

PS: Der er også fundet vindere af vinter-Dimo. Her kan du se resultaterne – husk at vinderne skal hente deres vinpræmier hos Holte Vinlager.