Om sommeren er der masser af plads på banerne, da træningen og andre aktiviteter holder pause. Men det betyder ikke, at alt er lukket. Der er fortsat masser af aktiviteter for voksne.

Tirsdags- og Torsdagstennis med doublespil afvikles stadig hver eneste uge kl. 9-11 – og her kan man komme uden tilmelding.

Ca. hver anden søndag hele sommeren igennem er der Søndagstennis – med tilmelding fra gang til gang. Det er et rigtig godt tilbud om at komme ud og spille primært double.

Så er der singletennis for øvede motionister (men ikke stærke). Singletennis finder typisk sted kl. 9-11 i Darup de søndage, hvor der ikke er Søndagstennis. Næste gang er søndag den 15. juli. Der er tilmelding allerede fra nu – tilmelding lukker onsdag aften før. Der skal være mindst 6 for at Singletennis bliver gennemført.

For begynder-voksne fra de tre seneste år er der Drop in hver tirsdag aften i juli kl. 19-21. I august vender Drop in tilbage til weekenden, men flytter fra søndag kl. 16-18 til lørdag kl. 9-11. På den måde sikrer vi, at begynderne også kan deltage i Søndagstennis, der er næste skridt videre mod de øvrige aktiviteter i klubben. Søndagstennis skal man melde sig til på forhånd. Find datoerne med link til tilmelding i kalenderen på forsiden af hjemmesiden. Næste gang er søndag den 8. juli.

Fredag den 3. august og lørdag den 18. august er der store motionistturneringer arrangeret af Steen Lindegaard – det er med tilmelding på forhånd.

I august starter også klubmesterskaberne, som bliver afviklet på en lidt anden måde i år, så endnu flere får lyst til at være med. Der vil være tilmelding 1. august. Der bliver oprettet rækker, så alle voksne kan være med – uanset alder og spilleniveau. Og der kommer rækker både i single og double.

6.-9. august er der også voksentræningscamp, men den er allerede fuldt booket, så find nogle af de øvrige aktiviteter at deltage i.

Find mere information om: