Igår lørdag bød på to kampe med RTK-spillere i aktion ved UM indendørs som afholdes i Hørsholm.

Første mand i ilden var Magnus Thelin i 1.kvalrunde i U16 drenge. Han kom flyvende fra start, og holdt et voldsomt pres og en høj koncentration mod en modstander fra Farum. 1. sæt blev vundet med 6-0, hvorefter en lidt for selvsikker Magnus slappede lidt af i starten af 2.sæt og kom bagud med 3-0 Så kom der igen fuld damp på kedlerne, og en sejr på 6-3 blev hevet hjem. Dermed er Magnus klar til 2.runde af kvalifikationen med cifrene 6-0 6-3.

Herefter var det Simon Bertelsens tur til at komme i kamp. Han kom desværre ikke helt så godt fra start, og efter at være kommet bagud 3-0 skulle der virkelig arbejdes for at komme tilbage i kampen. Et nederlag på 6-2 6-1 blev en realitet. Så tilbage var der kun at sige tillykke til modstanderen fra B93.

Idag byder på to kampe med RTK deltagelse. Magnus spiller 2.runde og Jakob Ravn træder ind i turneringen i 1.kvalrunde i U18-drenge turneringen.

Held og lykke begge to.