Der har i efterårsferien været stor turneringsaktivitet fra RTK´s juniorer. Nedenfor kan du se hvem der har spillet, og hvordan det er gået.

Isil Yurttas
HIT Cup:
Her vandt Isil sikkert U12 kategori 2 turneringen.

Ølstykke efterårs Cup:
Her vandt Isil sikkert U12 kategori 2 turneringen.

Alex Rasmussen
Farum Efterårs Cup:
Alex vandt flot bonusrunden i U14 drenge kategori 2 efter god tennis

Lyngby Open:
Her blev det til en semifinale og et tæt 3.sæts nederlag til Claus Holm i U14 kategori 2 turneringen.

Alina Essaulova
KB Efterårs Cup:
Desværre havde KB givet et WC til Emilie Elsvad i denne senior dame kat 1 turnering. Det blev til et nederlag på 6-4, 6-3. Godt at se Alina tilbage på ”Touren” og det kan kun give noget til kampformen forud for sæsonens vigtige holdkampe der starter næste weekend.

Jeff Sørensen
International ITF i Hørsholm
I den hårde internationale konkurrence viste Jeff gode takter. I første kval runde blev normanden Thomas Jensen sendt hjem med 4-6, 7-6, 6-1. Godt mentalt arbejde og viljen til sejr var stor nok til at vende slaget mod en velspillende normand. I 2.runde mødte Jeff en stærk svensk spiller og tabte 6-3, 7-5. Svenskeren vandt siden endnu en kval kamp og derefter 2 hovedrundekampe.

Kolding junior GPS
En god sejr på 6-2, 7-6 over Oliver Frederiksen fra Holbæk. Før en skade satte Jeff ud af turneringen i 2.runde.

Sophia Bang
Ølstykke efterårs Cup
Sophia havde taget springet op i kategori 2. Her blev det til en flot sejr i første runde, hvorefter Sophia måtte give fortabt efter en god 2.runde hvor der blev vist gode takter forud for de næste ugers turneringer.

Hans Lyme
KB Efterårs Cup
Hans fik sin debut på DTF´s vinter tour. Her blev det til to nederlag i henholdsvis 1.runde i hovedturneringen og derefter 1.runde af bonusrunden. Godt at se, at flere RTKére tør tage chancen og stille op.

Vi håber at i alle vil fortætte turneringsdeltagelserne henover vinteren, og at endnu flere får lyst til at komme ud og konkurrere.