Så er vi klar med RTK’s tennisrejse i efterårsferien 2017. Valget er faldet på Marbella i Sydspanien – og rejsen er fra tirsdag den 16. oktober i uge 42 til tirsdag den 23. oktober i uge 43. Det betyder, at familier, der har skolebørn med, skal have fri to ekstra dage.

Turen er dog ikke for børnefamilier alene. Mange voksne har allerede tilmeldt sig. Vi laver en tur blandet for juniorer og voksne. Juniorer skal dog være ifølge med voksne, der tager sig af dem.

Valget af rejse tirsdag-tirsdag i stedet for søndag-søndag er truffet for at få prisen ca. 1.200 kr. ned pr. person – flere havde nemlig Tyrkiet som deres foretrukne, fordi prisen her var lavere for børn. Mange ønsker imidlertid ikke Tyrkiet, og derfor har vi valgt at gøre det på denne måde.

Prisen er herefter 6.995 kr. for en uge pr. person.

Rejsen bliver nu med Tennistravel, som også har indgået en aftale med Dansk Tennis Forbund. Tennistravel er en del af Horisont Rejser.

Tidligere har vi haft en foreløbig tilmelding. Nu kommer den bindende.

Der er 50 pladser. Det svarer nogenlunde til forhåndstilmeldingen.

Tilmelding skal ske så hurtigt som muligt.

Her kan du læse mere om turen og tilmelde dig.