Har du lyst til at lære at spille tennis? Så tilmeld dig den populære Begynderkampagne (tidl. majkampagne) i Roskilde Tennis Klub.

Begynderkampagnen løber over maj og juni måned, hvor du har mulighed for, sammen med andre nye spillere, at prøve om tennis er noget for dig. Vi stiller baner, instruktører og ketsjere til rådighed

Begynderkampagnen er både for dig, der aldrig har spillet før, og for dig, der vil prøve at genoptage spillet efter nogle års pause. De fleste deltagere er 35-60 år, men alle over 18 år er velkomne.

Begynderkampagnen tilbyder

  • Tennisketcher og bolde (begynderbolde), som du må beholde.
  • 4 gange træning med klubbens dygtige frivillige spillere.
    Søndag den 8., 15., 22. og 29. maj – kl. 14-16
    Det er ikke noget problem, hvis du ikke kan komme alle dage.
  • Drop-in onsdage i maj, hvor frivillige fra Begynderudvalget vil være til sted og hjælpe med at sætte spillet i gang og evt. lave øvelser.
    Onsdag den 11., 18., 25. maj og 1. juni – kl. 20-21
  • Drop-in onsdage i juni, hvor I selv spiller og laver øvelser.
    Onsdag den 8., 15. og 22. juni – kl. 20-21
  • Mulighed for at booke baner med dine medspillere i maj og juni måned

Det koster 735 kr. at være med – og når kampagnen er slut, bestemmer du selv, om du ønsker at fortsætte i klubben eller siger tak for denne gang.

LÆS MERE OG TILMELD DIG BEGYNDERKAMPAGNEN HER

 

Herunder kan du se billeder fra tidligere års Begynderkampagne