Tilmelding til vinter DIMO er i gang og slutter søndag den 7. oktober. Holdene sættes umiddelbart efter. Turneringen varer fra slutningen af oktober til 1. maj.

DIMO turneringen er en traditionsrig, social tennisturnering i Roskilde Tennis Klub og spilles både som sommer og vinterturnering. DIMO står for “divisions-motionistturnering” og deltagerne bliver inddelt i puljer (divisioner) efter formodet styrke, hvor de foregående års resultater også tages i betragtning. DIMO har ofte et deltagerantal omkring 150 deltagere og alle voksne kan være med.

Man sørger selv indbyrdes for at aftale tid og sted for kampenes afvikling, deltagerne medbringer selv bolde og rapporterer efterfølgende selv resultatet ind via hjemmesiden.

Pris: Både udendørs og indendørs er gebyret for deltagelse 50 kroner pr. deltager pr. række.

Her kan du se siden med information om Dimoturneringen – inklusiv turneringsreglerne og tilmelding.

PS. Bemærk at deltagelse i flere rækker (single og double) kræver at du udfylder tilmeldingsskemaet for hver turnering.

Mvh

Steen Øgaard Dahl
DIMO koordinator