Tilmelding til motionist-, veteran- og padelhold
Nu til tilmelding til hold for sommeren 2026 sat i gang. Denne tilmelding gælder veteranhold 40+, 50+, 60+, 70+, motionisthold (man skal være over 25 år) og golden age (man skal være over 60 år) samt padelhold (man skal være over 18 år).
Frist for tilmelding er 2. marts 2026.
Bemærk, at golden age og 70+ er nye hold i forhold til sæson 2025, så de bliver kun oprettet, hvis der er rigeligt med spillere.
Her er de mest typiske spilledage for de enkelte hold:
- 40+ søndag
- 50+ lørdag
- 60+ fredag
- 70+ onsdag formiddag
- Motionist mandag-torsdag aften (oftest tirsdage)
- Golden age mandag-torsdag formiddage
Padelhold har vi ikke helt styr på endnu, men det er spilletid eftermiddag/aften eller weekends.
Der er mange, der gerne vil spille, så som udgangspunkt bliver man en del af en bruttotrup på et hold.
Holdene vil blive sat med hensyntagen til spillerengagement, niveau og holdsammensætning.
Ved deltagelse på hold forventes det, at man kan spille de fleste kampe af hensyn til den frivillige holdkaptajn arbejde med at sætte hold. Skriv, hvis du godt kan være holdkaptajn. Vi vil gerne have, at den opgave går på skift og at holdets spillere også hjælper til i løbet af sæsonen, fx med forplejning til holdkampene, koordinere kørsel og/eller arrangere aktiviteter for holdet.
Skriv i bemærkninger, hvis der er et bestemt hold, du ønsker at spille på. Vi skal dog have kabalen til at gå op både i forhold til antal spillere og hvem der passer ind på de enkelte hold, så et ønske har ikke en garanti for opfyldelse.
Her er link til tilmelding i ForeningLet (du skal være logget på for at tilmelde dig).
PS: Sportschef og cheftræner koordinerer spillere på senior 1.-3. hold for damer og herrer samt juniorhold. Disse hold er altså ikke en del af denne tilmelding.
