Via den nye træningstilmelding, som vi tog i brug op til vintersæsonen, har vi opnået en masse godt, men processen var også lidt hektisk, og der er derfor grund til, at vi nu får lavet en evaluering, så vi kan gøre det endnu bedre, når vi i 2018 skal i gang med tilmelding til sommertræning.

Vi har allerede fået en del indmeldinger, og de er noteret og bliver taget med. Så har du sagt noget til os før eller skrevet, behøver du ikke at skrive igen. Men nye input er velkomne – send dem til hop@roskildetennisklub.dk og sisse@roskildetennisklub.dk.

Træningstilmelding kommer fortsat kommer til at foregå via bookingsystemet og ved, at der er faste tidspunkter, som man kan melde sig til. Men der er andre ting, der måske skal laves lidt om. For de voksne har vi noteret, at der skal laves lidt om på farvegrupperne, og fordelingen af antal pladser i hver gruppe var i nogle tilfælde ikke helt optimal fra starten.

En anden af udfordringerne i år var, at vi ved oprettelse af de enkelte hold ikke var klar over, hvor mange der kunne finde på at melde sig til træning. Vi overvejer derfor at lave en form for forhåndstilkendegivelse både for juniorer og voksne, blot for at få en indikation af, hvor mange potentielle deltagere der er.

Vi kan dog fortsat ikke garantere, at der er plads til alle, der ønsker træning. Her sætter antallet af baner en begrænsning – ikke mindst indendørs.

Sisse Folmø, Hans Christian Stigaard og Henrik Overgaard