Nu er vi så langt med tilmelding til træning, at vi formentlig i løbet af onsdagen bliver klar til at sende besked ud om træningsholdene for vinteren. Beskeden bliver lagt her på hjemmesiden, men den bliver også sendt ud på mail til alle de spillere, der har gået til træning det sidste år. Beskeden bliver sendt til de forskellige grupperinger, som trænerne har inddelt både børn og voksne i. På den måde prøver vi at tilrettelægge holdene, så de passer sammen med hensyn til spilleniveau.

Det bliver sådan, at hver træningsgruppe får nogle enkelte tider at vælge mellem – og så skal alle så gå ind i bookingsystemet og tilmelde sig, og betale med det samme. Vi sender beskeden om træningsgrupperne ud onsdag – og selve tilmeldingen åbner så fredag den 8. september. På den måde er der et par dage, hvor voksne og børn kan koordinere med makkere og kammerater, hvis man gerne vil træne sammen.

Vi gør, hvad vi kan for at maile specifikt til alle tidligere træningsdeltagere, men får man ikke en mail onsdag, så kan man efterfølgende skrive til Sisse og få at vide, hvilken gruppe man tilhører. Har du ikke trænet før eller kender Sisse dig ikke, så skriv et par ord om dit niveau og meget gerne, hvilke andre spillere, du passer godt med. Men skriv ikke før efter onsdag – og hold øje med hjemmesiden først, så Sisse ikke får masser af mails, hvis vi er forsinkede med udsendelsen.

En række turneringsspillere og voksne 1.-3. holdspillere er blevet placeret på bestemte tider i træningsplanen og skal derfor ikke tilmelde sig. Men på lige fod med alle andre skal I betale via bookingsystemet.

Der kommer også en beskrivelse af træningsstrukturen for juniorer i RTK, så alle kan se de principper, træningen kører efter.

Den nye måde at tilrettelægge træningsplanen på er langt smartere med hensyn til tilmelding og betaling. Det betyder samtidig, at der er bestemte tider at melde sig på – og vi har derfor ikke længere mulighed for at tage hensyn til specielle ønsker omkring træningsdage og -tider. Det har været et kæmpe puslespil tidligere – hvor det alligevel ikke har været muligt at opfylde alles ønsker.

Vi starter tilmeldingen samtidig med, at vi åbner op for en nyere og langt bedre version af bookingsystemet. Vi glæder os – men er også lidt spændte 🙂

Indendørs træningen starter mandag den 2. oktober.

Her kan du se priserne for træning til vinter.

Hilsen

Sisse Folmø og Henrik Overgaard