Så er det tæt på, at der kan spilles udendørs tennis. Hvis alt går vel, så vil de medlemmer, der deltager i forårsrengøringen tirsdag aften i Darup, få mulighed for at spille lidt, når de er færdige med de praktiske opgaver, der skal gøre Darup-anlægget hyggeligt at besøge her i sommer.

Det er endnu muligt at tilmelde sig forårsrengøring i Darup tirsdag den 16. og på Dr. Sofies Vej tirsdag den 23. april – begge dage kl. 17-20.

Dagen efter – onsdag den 17. april – bliver der formentlig åbnet for booking af bane 1-2 i Darup. Den endelige beslutning bliver taget i løbet af tirsdagen. Det afhænger bl.a. af, om der fortsat er nattefrost.

Dermed bliver der med stor sandsynlighed mulighed for at spille tennis i påsken. Måske bliver der åbnet flere baner i Darup, det kan dog ikke siges med sikkerhed endnu.

Banerne på Dr. Sofies Vej åbnes først efter forårsrengøringen tirsdag den 23. april.